Egne serviceeksperter med Danmarks største reservedelslager i ryggen. Din garanti efter købet
Vildmarksbade leveres med 15 eller 30 kW brændeovne, der sikrer hurtig opvarmning
Cedertræ og vores varmedebehandlede fyr sikrer lang levetid
Vildmarksbad med glasfiberindsats
Integreret cirkulationsbrændeovn
Inkl. skorsten, trappe og cover
Opvarmer vandet fra 5°C til 38°C på kun 1,5 - 2,5 timer!
Vildmarksbad blev udviklet og populariseret af hippie-kulturen i slutningen af 1960’erne, hvor man fandt inspiration i det japanske træbadekar Furo. Vildmarksbadet kom for alvor til Skandinavien i 1990’erne, hvor der siden da er udviklet på produkterne. Det betyder, at der i dag er mulighed for glasfiber indsats, bluetooth højtalere, avancerede pumper og elektrisk tilslutning.
Vildmarksbadet er traditionelt set en trætønde, som har samme funktion som et udendørs spabad. Det er populært at kombinere den klassiske trætønde med en indsats fremstillet i glasfiber – De fleste vælger denne løsning, hvis de ønsker dyser som et boblebad.
Den mest almindelige fejlkøb i forbindelse med et vildmarksbad er, at der er kigget på prisen fremfor hele pakken: Størrelsen på karret, hvilket tilbehør er inkluderet og hvilket træ er karret lavet af? De billigste kar er lavet af gran og fyr, men disse trætyper holder ikke i længden og kan være svære at vedligeholde. Derfor benytter vi holdbart og solidt Canadisk PEFC certificeret cedertræ til alle vores vildmarksbade. Cedertræ er en træsort, som er selvimprægneret, hvilket vil sige, at den kan holde i mange år uden en overfladebehandling. Cedertræ har den fortræffelige egenskab, at den indeholder “thujaplicin”, som er et råd- og svampehindrende stof, der medfører at træet kan benyttes ubehandlet og opnå en funktionstid på mere end 50 år. De kendte totempæle er ligeledes udført i cedertræ og mange står stadig efter mere end 1000 år.
Vildmarksbade er oftest varmet op med hjælpe fra en brændeovn, men det er i de senere år blevet populært at supplere med et varmelegeme, som gør det nemt at regulere vandets temperatur i karret. I alle Dansk Bademiljøs modeller er varmelegemet inkluderet i prisen – Dette ser du ikke nogen andre steder på markedet til Dansk Bademiljøs lave priser.
Placeringen af dit vildmarksbad er meget vigtigt, så du undgår at tønden står ujævnt og ustabilt. Det er vigtigt, at der vælges en placering, hvor der er stabilt og plant. Et vildmarksbad er tungt – med en vægt på mellem 150-350 kg alene for karret og ovnen. Dertil kommer 500-3000 kg i vandets vægt og brænde samt yderligere vægten fra personerne i badet.
Derfor anbefaler Dansk Bademiljø, at du etablerer fliser, brædder eller anden form for solidt underlag i form af småsten osv. Du kan også vælge at støbe et fast underlag, men husk at sørge for luft under karet og herved undgå svamp og råd.
Vildmarksbade som også går under hot tub, vildmarkskar og finskbad er yderst populære i USA og Canada. I Amerika har de dog en bredere definition af et vildmarksbad, end den traditionelle badetønde, som vi ser i Europa. I Europa har vildmarksbade den største popularitet i Skandinavien og Baltikum. I Danmark, Sverige og Norge er det en populær investering til sommerhuse, fritidshuse og skovhytter.
Med et vildmarksbad fra Dansk Bademiljø kan du nyde den luksus at bade udendørs. Du kan kombinere de kolde måneder med de hyggelige stunder hjemme med familie eller i sommerhuset med vennerne. Nyd den perfekte kombination mellem det behagelige varme vand og den friske brise udenfor karret. Det er wellness og livskvalitet på højt plan.
Alle vores modeller er udstyret med et varmelegeme, som hjælper med at varme karret hurtigere op. Varmelegemet fungerer også som en regulator, så du er fri for at forlade karret for at fylde mere brænde på, hvis vandet begynder at blive koldt.
Varmelegemet koster oftest 2500 - 3000 kr. i ekstra hos andre producenter.
Alle komponenter er inklusiv i vores pris, så du får hele pakken med til én pris.
Hos Dansk Bademiljø tilbyder vi forskellige modeller alt efter ønsker, størrelser og budget. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til købet af dit vildmarksbad.
Et vildmarksbad er et såkaldt low-tech produkt, hvilket betyder det er nemt at vedligeholde, rengøre og benytte i dagligdagen. Dansk Bademiljøs tønder er fremstillet i et naturmateriale – nemlig cedertræ. Alle tønderne er produceret i Canadisk certificeret cedertræ i tykke brædder, som kendetegnes ved det flotte æstetiske udseende holdbarhed. Du kan med fordel lade vandet stå i tønden om sommeren, så tønden ikke tørrer ud. Ligeledes kan det anbefales at tømme karret om vinteren ved meget hård frost.
Der vil være en kort periode i starten, hvor tønden vil være lidt utæt, da træet skal have tid til at udvide sig.
Vi anbefaler, at du behandler træet udvendigt på tønden med en træolie for at opnå ekstra styrke og beskyttelse til brædderne.
For optimal nydelse af badet, skal vandet være helt rent. Rensningsanlægget i vildmarksbadet er med til at holde badevandet rent. Dansk Bademiljø anbefaler, at du bruger de samme kemikaliesæt som bruges i en udespa, for at sikre en hygiejnisk vandkvalitet.
Et startsæt med eller uden klor:
Strips til at måle vandets pH-værdi, da den rette pH-værdi er udgangspunkt for god vandkvalitet.
Klortabs eller Oxy Aktiv til at holde bakterier, alger og lignende væk. De tilsættes altid i en dispenser, da direkte kontakt med træet frarådes.
pH-Minus bruges til at regulere pH værdien. Det danske vand har høj pH værdi, og den stiger som regel, når vandet bliver fyldt med sved, hudrester, hår, snavs fra naturen og lignende.
Filteret sier alt snavs i vandet fra. Filteret skal renses ind imellem med Filter rens og udskiftes, når det er for slidt til at blive rengjort igen.
Hvis vandet står stille i en længere periode og der opstår alger og fedtaflejringer, så kan det anbefales at rengøre tønden indvendigt med brug af sæbespåner eller brun sæbe. Hvis du rengør dit vildmarksbad med sæbe, så husk at skylle grundigt efter med vand, så du undgår at dele af systemet, udsættes for sæben.
Telefon: 7022 3484
Central lager
Sigma 8, Søften
8382 Hinnerup
CVR: 28 33 39 86
Vi tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer i priser samt sortiment.
Alle priser er afhentningspriser i Aarhus.
Bemærk venligst at vi konstant produktudvikler, hvorfor visse billeder og produktdetaljer kan afvige fra den faktiske vare.
©2023 Dansk Bademiljø ApS.
Alle rettigheder forbeholdt. Intet element af denne hjemmeside må på nogen måde anvendes andetsteds uden forudgående skriftlig aftale med Dansk Bademiljø ApS